Bloch Boas Designskool
Kulturbar 15. Nov
Kulturbar 15. Nov
Hvor skal vi finde visdom midt i en meningskrise?
Med Niels Lyngsø.
“Visdom er at turde hvile i det uvisse. Visdom kulminerer som regel i beslutninger eller handlinger, for visdom er ikke verdensfjern analyse eller præk. Visdom er praktisk anlagt.” (Huset brænder, Niels Lyngsø. Bragt i Zetland, september 2024).
Vi har inviteret Niels Lyngsø til at sætte gang i en samtale om visdom. For i disse så tumultariske tider har vi måske mere end nogensinde brug for visdom. Som altid er der god tid til at tale sammen efter Niels’ lille foredrag, så vi forhåbentlig kan gå visere ind i weekenden.
Vi sørger som altid for hjertevarme og lidt at drikke.
Hvad er fredagskulturbar?
Kulturbarerne er en lille vitaminpille. Vi mødes to timer (eller længere, hvis du har lyst til at blive hængende). Hver gang sparker vi kulturbaren i gang med fx et lille foredrag, et kort oplæg, en oplæsning, en kreativ aktivitet. Alt sammen for at inspirere til nye samtaler henover bordet. Det kræver ingen kulturel kapital eller særlige forudsætninger at deltage. Men vi håber, du er nysgerrig og har lyst til at tale med mennesker, du måske ikke allerede kender. Det er i hvert fald det vi synes er det allersjoveste og mest meningsfulde ved kulturbarerene; at skabe møder mellem mennesker, som gør os allesammen en lille smule klogere på os selv, hinanden og verden. I al beskedenhed.